Fundraising virksomheder

FUNDRAISING – FÅ DEL I DE MANGE MILLIARDER!

GrowProjekter tilbyder virksomheder hjælp til at søge de utallige tilskudsprogrammer og støtteordninger, der findes - ikke alene i DK og Norden, men også på EU-plan. For virksomhederne kan det ofte være uoverskueligt at skulle finde ud af, hvor der f.eks. kan søges om støtte til udvikling, innovation og vækst. Derudover kan det være tidskrævende at søge midlerne, hvis man ikke selv har kompetencerne til det. For fundraising er en ekspertise i sig selv. Uden den nødvendige erfaring og de krævede kompetencer risikerer man alt for let et ærgerligt afslag i sidste ende.

Mindre iværksættervirksomheder, der f.eks. udvikler nyskabende, teknologiske produkter, kan have svært ved at rejse den fornødne kapital til udvikling og til at komme ud på markedet. Det er her GrowProjekter kommer ind i billedet. Vi skaber midler til udvikling og hjælper dermed nystartede, mindre virksomheder frem til en status som ”frie” og ”selvhjulpne”. Denne status opnås, når de får støtte til aktiviteter, der ellers kun ville være mulige med en investor og en bank i baghånden. I visse tilfælde kan udviklingsmidler alene bevirke, at man som virksomhed ikke behøver opsøge investorer overhovedet.

GrowProjekter tilbyder at guide virksomheder gennem støttejunglen og skabe økonomi til vækst og udvikling. Med andre ord tilbyder GrowProjekter at fundraise fra start til slut, stort set uden at det koster din virksomhed noget - med mindre vi altså rejser midlerne til jer. I overensstemmelse med vores fair koncept NO CURE NO PAY fokuserer vi på virksomheder, hvor der ud fra vores egen vurdering kan skabes resultater.

HVAD KAN VIRKSOMHEDER FÅ PENGE TIL?

Generelt kan virksomheder få støtte til udvikling af:

  • nye eller forbedrede produkter
  • nye eller forbedrede ydelser
  • forbedret kvalitet
  • nye eller forbedrede processer (f.eks. nye teknologier)
  • ny eller forbedret organisation – større effektivitet, bedre arbejdsgange
  • løsning af tekniske problemer
  • markedsmodning af produkter eller ydelser

For at fremtidssikre sin virksomhed i dag er det nødvendigt at være både udviklingsorienteret og nytænkende. Men visioner kræver som regel kolde kontanter for at blive omsat til virkelighed. Disse kontanter kan GrowProjekter hjælpe jer med at rejse.

VIRKSOMHEDEN I CENTRUM – EN INDIVIDUEL TILGANG

Hos GrowProjekter sætter vi altid den enkelte virksomheds behov i centrum - inkl. jeres produkter, processer, serviceydelser m.m. Det betyder, at vi konstant arbejder ud fra en målrettet og individuel tilgang til fundraising. Vi sætter en ære i aldrig at nøjes med standardløsninger.

Herigennem har GrowProjekter igennem årene oparbejdet ekspertise i at afdække lokale forhold, som kan være afgørende for kundens fundraising-succes. Vi kan således lynhurtigt sætte os ind i den enkelte organisations interne forhold, som kan have betydning for fundraising-succesen.

Alt i alt sikrer dette vores kunder en helt individuel tilgang til deres projekt hver eneste gang. Vi tager hvert enkelt projekt seriøst - lige fra starten af.

En anden, vigtig fordel ved GrowProjekter er vores både brede og tilbundsgående viden om virksomhedsudvikling og strategiske satsninger på ledelsesniveau. Denne erfaring trækker vi naturligvis på, når der skal søges midler til udvikling, innovation og vækst, og det kommer vores kunder til gode. Vores praktiske tilgang til projekt-udførelse sikrer i sidste ende større succes og brugbarhed.